At jeg ofte kommer for sent i seng, er noget min nørklekurv må bære skylden for.

onsdag den 2. maj 2007

Green Gable

Så er den færdig :-)
Det var en ren fornøjelse at strikke den. De sidste 5 dages hjerne aktivitet hos mig har lige passet til glatstrikning på rundpind.

Den er blevet rigtig flot og sidder lige i øjet.

Jeg har strikket den i str. M og på p. 4 i Safran fra Garnstudio. Der er gået ca 170 gr. garn til.
Eneste ændring er længden på ribben forneden. I stedet for 3 omg rib er der strikket 4 cm.
Det er helt sikkert ikke den sidste Green Gable jeg har strikket.


Men det bedste er, at Johan er udskrevet fra sygehuset. Han er ikke på toppen endnu, men i klar bedring :-)

Så skal jeg ikke be' om mere - dejligt at have ham hjemme igen.

10 kommentarer:

Fríða sagde ...

dejligt at du har fået din mand hjem i godt behold. håber han snart bliver helt frisk igen.
kh.fra Island
Frida
ps. fin GG

MONA sagde ...

Flot Green Gable. Jeg er også i fuld sving med min:-) Dejligt at din mand har fået det bedre og er kommer hjem igen.

Karen S sagde ...

Tillykke med den smukke bluse, men endnu mere med, at din elskede atter er hjemme.
Stadig god bedring til ham!

Kh Karen S

Christa sagde ...

Altså Githa .... Pas nu på det der med at have den siddende lige i øjet ;-))))) JA - enig - en herlig ting, og den er også flot i det lyse garn!
Jeg kom altså til at slå op til min, selv om ..... Hmmmm ;-))
God bedring til Johan og pas godt på hinanden!! K.h. Christa

LiseStrik sagde ...

Det var da godt at du fik manden hjem igen. Pas nu godt på hinanden.
Flot bluse, er den ikke lidt længere en originalen???
KH Lise

nielsenstrik sagde ...

Flot bluse du har lavet der. måske den model passer bedre til min hjerne end japansk rib:-)
Dejligt at høre det går fremad med manden.
Kh Jane

Tina Olsen sagde ...

Nøj hvor er den blevet sød, dejlig farve..
og dejligt at manden er hos dig igen;-))

Githa sagde ...

Til alle...tusind tak for de tanker i har sendt os i de sidste par dage.

Christa...Den er som en sommerdag med lammeskyer, ikke sandt? :-)

Lisestrik...Jo, men kun i ribben forneden. Der har jeg strikket 4 cm, istedet for kun 3 omg.

Tineke sagde ...

Hejsa! Dén blev flot! Jeg er også snart færdig med min, og det glæder jeg mig til. Skønt at læse at du har manden din hjem igen.

Anonym sagde ...

Kære Githa

sikken et chok du fik - håber virkelig din kæreste hurtigt kommer sig og I må få mange dejlige år sammen !! Pas godt på hinanden;-)

Superflot bluse !!

Varme tanker til jer
Hanne i Fredensborg
webstrikker