At jeg ofte kommer for sent i seng, er noget min nørklekurv må bære skylden for.

søndag den 29. april 2007

Hård weekend....

Jeg har været lidt fraværende herinde og på strikkefronten de sidste dage. Og normalt vil her ikke komme så meget fra mit liv udover strik og håndarbejde. Men mit hjerte må lettes lidt nu....

Fredag morgen var jeg ellers på vej til en jobsamtale i Odense. Grundet en brændende tankbil på en jernbanebro kørte der ingen toge. Mens jeg stod der og overvejede hvad jeg skulle fik jeg en af den slags opringninger man ikke ønsker.....

Det eneste jeg kunne høre i starten var en ambulances høje udrykning. Indtil en stemme siger sit navn og at han er ambulancefører. Jeg skulle ikke blive bange, men de var ved at fragte min kæreste til Rigshospitalet med en stor hjerteinfakt. Ikke blive bange - min bare røv :-(

Hvem f... ville ikke blive bange??? Resten af samtalen husker jeg ikke mere.

Og eftersom der ingen toge kørte fra Nyborg så røg jeg ind i en taxa og kørte til Riget.

Hold kæft en bleg mand jeg så på hjerteafdelingen. Han havde allerede fået lavet et ballon og stent indgreb og lå bare der i sengen og sov. Min store dejlige kæreste på over 100 kg så bare så lille ud.

Det siger sig selv at min weekend er gået i pendulfart mellem nyborg og kbh. Tidligt afsted om morgenen og hjem sent om eftermiddagen. Han har det bedre, men langt fra godt endnu. Der er et stykke vej tilbage for ham. Tro mig jeg ved det, mest fordi jeg selv havde en i benet for 4 år siden.

Så nu mener jeg vist også, at vi har taget vores del af de probber :-(((

Jeg må hente ham hjem på tirsdag, hvis scanning af hjertet i morgen og alt andet er fint :-))
Og for pokker hvor jeg glæder mig. Jeg savner min store kærlighed - Johan - helt vildt.


Og nu til lidt strik. Jeg arbejder på denne her lige nu.

Green Gable strikket i Safran fra garnstudio. Farven er som en sommerhimmel fyldt med hvide lammeskyer - vildt flot :-))
Jeg undskylder kvaliteten, men billedet er lige taget her i aftenskumringen - ikke lige de bedste forudsætninger for mit gamle digi-kam.

mandag den 23. april 2007

Slå-om

Der sker også lidt på strikke fronten.

Men indrømmet - bølgerne trækker hele tiden i mig for lige at få en ny stribe på sig.


Jeg har slået op til slå-om fra design.club.

Indtil videre virker det okay. Men jeg har efterhånden læst en del skrive, at den bliver alt for lille. Af den grund har jeg valgt at "slække" lidt på strikkefastheden. Håber det er umagen værd, for det tager dobbelt så lang tid at strikke, når man hele tiden skal være obs på det.


Farven er ikke helt så klar grøn som virkeligheden. Der er den vel nærmest lys græsgrøn og meget smuk i mine øjne. Håber så den passer til dem også, når den kommer på en dag :-)

Om der kommer ærmer i eller ej, vides ikke endnu. Kommer an på så meget når vi kommer dertil....

søndag den 22. april 2007

Jeg røg med på bølgen

I stor stil hækles der nu bølger her også.


Efter mit sammenstød med den Japanske Rib der ikke passede i mønsteret, så måtte der lige noget andet på banen.

Endnu har ingen i familien kommenteret farverne - og skal jeg være helt ærlig - er der nok fordi jeg betragtes som lettere sommerforvirret i valget. Men jeg kan li' dem og synes de er friske :-)

Egentlig var det tiltænkt som et "ind i mellem" og "tage med i byen" projekt, men efter 22 ud af vel omkring 200 rækker med stangmasker, kan jeg godt se den ikke holder en rygende fis. Skidt med det, det tager den tid det tager *g*

Så kom jeg også lige til at slå maskerne op til det ene forstykke af design.club's slå-om. Den er lidt sjov at strikke til trods for de to ret, to vrang, to ret, to vrang osv osv. Jeg valgte en flot grøn farve og ved endnu ikke om den bliver med eller uden ærmerne. Der er købt garn nok til de kam komme i i hvert tilfælde. Billeder af den må vente til der er lidt at vise :-)

mandag den 16. april 2007

Snowdrop

Ja ja - så skete det også her.

Snowdrop er færdig og klar til at gå i skabet til efteråret kommer igen :-)


Farven på billedet er helt ved siden af den farve jeg kigger på. Krop umuligt at få kameraet til at gengive den flotte gyldne karry som virkeligheden har.


Jeg er sikker på jeg nok skal blive glad for den.



Faktisk tror jeg at jeg vil nedgradere den et par størrelser inden sæsonen for lune sager kommer igen.

Sikker på den vil hitte hos familiens to snart 11-årige tøser :-)

onsdag den 11. april 2007

Påsken overstået







Og lidt strik er det også blevet til mellem hyggestunder og oplevelser.



Først er en vest fra Tante Grøn i Odense eget design blevet færdig til min 15 årige datter. Den hittede med sit sølvstænk.

















Så et par strømper i str. 32 strikket i Opal Neon til Johans datter på 7 år. Hun blev kisteglad og sokkerne blev monteret på fusserne med det samme.
Det gør godt, når man laver noget til de små. De forstår at sætte pris uden selv at vide de gør det. Man tænker allerede i næste projekt til dem så......

Og her under endnu to par strømper i henholdsvis str. 36 0g 37 til min egen og Johans 10 årige piger der begge lyder navnet Simone. Også Opal er brugt her og denne gang Regnskovens Tukan og sommerfugl.






















Ellers er der blevet strikket på lidt af hver - bare ikke noget der er blevet færdigt endnu.
Og familien er også blevet hevet gennem diverse strikkeforretninger - ups... :-)

Forresten ønsker jeg mig et monteringsmonster - jeg er såååå elendig til at få det gjort hvis der er mere end to tråde der skal hæftes hrmpf....